Skrifttypen DIN bliver brugt som den den bærende skrift i al materiale udviklet centralt. Skriften bliver brugt i trompeter, rubrikker og manchetter, i infobokse og i infografisk materiale. Vælg DIN Black til trompeter og rubrikker og DIN Regular til manchet.
Læs om skrifttype i retningslinjer for infografik
Skrifttypen Kepler bliver brugt som brødtekst og evt. som mellemrubrikker i trykte medier fx foldere og magasiner.
Vælg Kepler Regular til brødtekst og Kepler Bold til mellemrubrikker.
Du kan vælge at bruge versaler til trompet, rubrik, manchet eller underrubrik. Det skal helst være korte tekster – over 5 ord, så begynder det at blive vanskeligt at læse.
Hvis du bruger versaler til underrubrik, skal rubrik være med store og små bogstaver – og omvendt. Vi skriver ikke ’Ældre Sagen’ med versaler i løbende tekst, undtagen i tekster skrevet med versaler hvor ’Ældre Sagen’ indgår.
Til materiale udviklet lokalt af lokalafdelinger bruges standardfontene Arial som erstatning for DIN og Georgia som erstatning for Kepler.
Skal du bruge skrifttyperne til grafisk arbejde for Ældre Sagen, så kontakt Christina Schütz.